Stendiger, stengærder og stenmure
Stendiger, stengærder og stenmure er områder, vi har arbejdet med i mange år, og vi har opnået en meget stor erfaring og ekspertise. Vi udfører også støttemure, trapper og ramper i granit, beton, teglklinker mm. Vi har gennem årene lavet et stort antal løsninger, der pryder både kirkegårde, offentlige arealer og private haver.
Stendiger og lignende konstruktion er særdeles holdbare, men renovering og fornyelse kan blive nødvendig med tiden. Stendiger kan teoretisk set holde i flere hundrede år, men det sker, at de synker sammen eller sprænges af frost eller trærødder. Nutidens tunge trafik kan også være hård ved de gamle diger.
Når vii arbejder med stendiger, er det vigtigt for os, at vi er tro med det oprindelige udtryk. Renovering og bevarelse af gamle kirkediger og voldgrave er arbejde, vi udfører med fuld respekt for datidens håndværk.
Renovering af kirkegårde og andre områder med stendiger, levende hegn og gærder, kalder på ærbødighed og en nænsom hånd, for at anlægget kan forblive i den stil og atmosfære, som er kendt og elsket gennem mange generationer.













